Sponsorer
Miraklet i sparetider
Der var engang et lille land højt mod Nord - Danmark blev det kaldt. I dette lille land, der ikke var meget større end en ært på verdenskortet, boede en lille dreng sammen med sin familie. Det var en ganske særlig dreng, for han var udvalgt blandt flere tusinde i det lille land til at blive født med et usynligt handicap. "Aspergers Syndrom" blev det kaldt, men folk kendte det bedst som en mild form for autisme. Dét vidste man, hvad var.Den lille dreng tilbragte sine trygge barndomsår i en specialskole for netop børn, der var ligesom ham selv. De forstod hinanden i deres stille verden. Drengen var glad for sin skole, som han passede med stor omhu.
Årene gik, og drengen voksede op og blev en mand. Tiden på skolen var slut, og nu skulle han videre ud i livet - også selv om han havde et handicap. Men så skete det mærkelige og for hans familie ganske uforudsigelige; da drengen fyldte det skelsættende 18. år, der gjorde ham til en rigtig mand, var han ikke længere handicappet! Beslutningstagerne i det lille land, hvor de fire årstiden herskede, havde nemlig under ét af deres utallige mødesammenkomster besluttet, at slette drengen fra systemet og erklære ham uden handicap.
Men den stakkels moder græd. "Hvorfor græder du, kære moder?", ville de andre små søskende vide, den voksne dreng selv forstod jo ikke at kære sig om andres følelse på grund af sit handicap, der vist alligevel ikke var forsvundet?!! Og hvorfor græd egentlig moderen? Var det da ikke en velsignelse at hendes dreng, der nu havde levet med et handicap i 17 år og 364 dage, ved beslutningstagerens mellemkomst pludselig var helbredt for sit handicap - og så netop på sin 18. fødselsdag? Jo, moderen græd sine sørgelige tårer, fordi hun i sit moderhjerte vidste, at hendes søn aldrig ville møde et velsignet mirakel, der kunne frelse hendes dreng fra den tillukkede verden, som han ufrivilligt var blevet en del af. Hun græd også fordi hendes dreng nu havde mistet en læreplads hos den gode bagermester, der naturligvis ikke kunne udbetale den normale hyre til drengen, der arbejdede alt for langsomt. Og beslutningstagerne havde jo besluttet, at drengen ikke længere havde et handicap, derfor kunne samfundet heller ikke hjælpe drengen med økonomisk støtte, så han kunne beholde sin elskede læreplads. Jo, moderens tårer var mange og berettigede, men hvem skulle hun klage sin nød til? Hun klagede i Syd, hun klagede i Nord, hun klagede i Øst, hun klagede i Vest, men lige lidt hjalp det. Tiden gik, og drengen? Hvad skulle der blive af ham? Moderens bange anelser om en ung mand, der sad hele dagen foran elektriske apparater og stirrede sig næsten blind i disse tekniske vidundere i stedet for at bidrage til det fælles produktionsapparat, lagde sig som en mørk skygge over den lille familie.
Men miraklet, det skete - eller gjorde det?
Pressemeddelelse
FBHF´s formål er at være talerør og støtte for børn med handicap og deres familier, uanset hvilket handicap barnet er ramt af, herunder også udiagnosticerede.
Foreningen er åben for handicapfamilier uanset barnets alder, idet vi erkender, at forældrerollen i mange tilfælde strækker sig langt ud over den alder, hvor børn sædvanligvis betragtes som voksne. Endvidere er det en pointe for FBHF, at et barn med handicap i en familie har betydelig indvirkning på alle øvrige familiemedlemmer.
FBHF har som formål at kunne tilbyde handicapfamilier råd og vejledning i sociale, økonomiske og psykologiske sammenhænge. FBHF vil arbejde for at arrangere ferier, weekends, kurser og i øvrigt socialt samvær for familier med børn med handicap, på en sådan måde, at det kan være til gavn og glæde for hele familien. FBHF vil blive drevet udelukkende ved frivilligt arbejde, og er en forening, som er fri og uafhængig af partipolitiske interesser. FBHF er ikke underlagt nogen anden organisation eller forening. FBHF har som mål at blive en stor forening, som vil blive hørt af politikere og presse og af samfundet i almindelighed.
For ydelige oplysninger, kontakt en af vore kontaktpersoner.Top